• 76 13 13 13
  • info@continue.dk
  • Amigovej 7 · 6710 Esbjerg

Ansvarsgrundlag

At et bestyrelsesmedlem ifalder ansvar og bliver erstatningsansvarlig betyder, at det er den pågældende der hæfter personligt, d.v.s, med hele sin formue, og det er således ikke selskabet, der betaler erstatning, men bestyrelsesmedlemmet selv.

Det ansvarsgrundlag, der kan komme på tale for et bestyrelsesmedlem, er et culpaansvar, hvilket betyder, at bestyrelsesmedlemmet skal have handlet forsætligt eller uagtsomt for at ifalde ansvar. Culpaansvaret er dansk rets almindelige ansvarsgrundlag.

For at have handlet forsætligt kræves, at bestyrelsesmedlemmet har vidst, at handlingen var uforsvarlig og alligevel har udført den. Uagtsomhed foreligger, når bestyrelsesmedlemmet burde have vidst, eller burde have indset, at handlingen var uforsvarlig, og derfor kan bebrejdes handlingen.

Hvis et bestyrelsesmedlem selv føler, at han har gjort sit bedste, kan det forekomme urimeligt at blive gjort ansvarlig for en beslutning med den begrundelse, at han burde have vidst eller indset, at den pågældende beslutning ikke var forsvarlig.

Årsagen er som nævnt den, at udgangspunktet for bedømmelsen af, om man burde have handlet anderledes, ikke ubetinget er det enkelte bestyrelsesmedlems egne forudsætninger.

Udgangspunktet er derimod en tænkt person, som man passende kunne kalde “det gode bestyrelsesmedlem”, og hvad “det gode bestyrelsesmedlem” ville have gjort i en tilsvarende situation.

I relation til det gode bestyrelsesmedlem kan det anføres:

At bestyrelsesmedlemmet skal være kvalificeret til at udføre sit hverv, men er ikke ekspert, snarere generalist. Man skal således ikke være i besiddelse af en ekspert viden om alle forhold, der træffes beslutning om, men er man indsat i en bestyrelse netop på grund af en særlig viden, vil denne viden være en relevant forudsætning for bedømmelsen af, om ansvarsbetingelserne er opfyldt.

At den pågældende kritisk skal bedømme de informationer, der modtages fra revisor og direktion ud fra en veltilrettelagt og rettidig rapportering. Som udgangspunkt bør man kunne stole på oplysninger fra revisor og direktion, men må dog søge uklarheder og utilstrækkeligheder afhjulpet.

At det ofte er skønsafgørelser, der ligger til grund for bestyrelsens beslutninger, og fejlagtige skøn medfører ikke i sig selv et erstatningsansvar. “Hvor der handles, der spildes”. Der må således altid opereres med en vis risikovillighed. Afgrænsningen af, hvad der er uforsvarlig adfærd, er vanskeligt på forhånd at afgøre nøjagtigt.

At det er tidspunktet for beslutningen, der er afgørende for, om den pågældende har handlet uforsvarligt ved at være med til at træffe en beslutning. Hvis det senere viser sig, at beslutningen medførte et tab for virksomheden, må de oplysninger, der var tilgængelige på beslutningstidspunktet, være afgørende for bedømmelsen af ansvaret.

At der ved bedømmelsen lægges vægt på, om handlingen, der har forvoldt skaden, har været uacceptabel, og denne bedømmelse skal være konkret og ikke generel.

Det enkelte bestyrelsesmedlem skal ud fra en selvstændig vurdering opfylde ansvarsbetingelserne. Der bliver således ikke tale om, at bestyrelsen en for alle og alle for en bliver erstatningsansvarlig. Bliver der imidlertid tale om at gøre ansvar gældende over for flere bestyrelsesmedlemmer, vil disse ofte hæfte solidarisk, hvilket vil sige, at den som har lidt tabet frit kan vælge hos hvem han vil søge den fulde erstatning indkrævet. Den, der har betalt i første omgang, må så selv sørge for at inddrive hos de øvrige dømte bestyrelsesmedlemmer, hvad disse er dømt til at betale.

Ansvarssituationer

Under dette punkt er beskrevet nogle af de situationer, som kan medføre erstatningsansvar for et bestyrelsesmedlem.

  1. Et bestyrelsesmedlem kan ifalde ansvar, såfremt vedkommende medvirker til at træffe beslutninger, der går ud over virksomhedens formål, eller på anden måde overtræder selskabslovene eller vedtægterne.
  2. Et bestyrelsesmedlem kan endvidere ifalde ansvar ved ikke at medvirke til, at der ansættes en kvalificeret direktion. Så snart bestyrelsesmedlemmet erfarer, at direktionen ikke længere kan betegnes som kvalificeret, skal der aktivt skrides ind og foretages ændringer i direktionen.
  3. Et bestyrelsesmedlem kan ifalde ansvar, såfremt der ikke føres kontrol med virksomhedens daglige ledelse.
  4. Et bestyrelsesmedlem kan endvidere ifalde ansvar, såfremt eftersyn af bogføring og formueforvaltning af bestyrelsen er overladt til ukvalificerede folk.
  5. Endelig kan et bestyrelsesmedlem ifalde ansvar ved ikke nøje at gennemgå årsregnskabet, inden dette underskrives. Det kræves ikke, at bestyrelsesmedlemmet er særlig regnskabskyndigt, og bestyrelsesmedlemmet må derfor som udgangspunkt kunne stole på revisionen, men det kan medføre erstatningsansvar, hvis regnskabet ikke læses igennem, eller man forholder sig passiv, hvor man kan se, at der er tale om grove forsømmelser fra revisors side.