Det er væsentligt at beslutte, hvorvidt bestyrelsen alene skal fungere som et internt rådgiverorgan, eller om den også ud ad til overfor eksempelvis bank eller handelspartnere, skal fremtræde som en egentlig bestyrelse.
Træder bestyrelsen over for tredjemand frem som en egentlig bestyrelse, kan den blive erstatningsansvarlig over for tredjemand på samme måde som den lovpligtige bestyrelse.
Alle bestemmelser for den lovpligtige bestyrelse kan dog ikke uden videre overføres til den ikke lovpligtige bestyrelse. Eksempelvis bliver bestyrelsesmedlemmerne ikke ansvarlige for indholdet af et årsregnskab, som de hverken skal eller har underskrevet.
På den anden side er det også vigtigt at understrege, at skriver bestyrelsens medlemmer under, selv om de ikke skal, kan de blive erstatningsansvarlige, hvis regnskabet er fejlagtigt, og bestyrelsesmedlemmerne indså eller burde have indset dette.
Træder bestyrelsen ikke frem over for offentligheden, kan den heller ikke blive erstatningsansvarlig over for tredjemand, som i disse situationer ikke kan have en berettiget forventning om at kunne få sit tab dækket af bestyrelsesmedlemmerne, hvis eksistens vedkommende ikke kender til.
Tredjemand må derfor i disse tilfælde alene kunne søge sit tab dækket af virksomheden, hvis der af denne er begået en ansvarspådragende fejl. Om bestyrelsen herefter over for virksomheden er erstatningspligtig, er en anden sag jvf, ovenfor om det almindelige bestyrelsesansvar.
Aktieselskabslovens § 115 og anpartsselskabslovens § 49 forbyder selskaber at yde lån til aktionærer, anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet.
En bestyrelse kan således ikke træffe en beslutning om at yde et lån til et andet bestyrelsesmedlem, en direktør eller eventuelt en aktionær eller en anpartshaver i selskabet. Ydes et sådant lån, vil det være en overtrædelse af selskabslovene, som i henhold til §161 i aktieselskabsloven og § 80 i anpartsselskabsloven straffes med bøde.
Dertil kommer, at såfremt en bestyrelse i et selskab træffer en sådan beslutning imod selskabslovenes regler og yder et lån til en aktionær, anpartshaver, direktør eller eventuelt et bestyrelses medlem, og en sådan disposition medfører et tab, så vil bestyrelsen – udover selvfølgelig at kunne pålægges en bøde – også kunne blive erstatningsansvarlig over for selskabet for det tab, selskabet herved lider.
Medlemmerne af en bestyrelse og en direktion i et selskab, hvad enten det er et aktieselskab eller et anpartsselskab, må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger om aktier eller anparter i selskabet eller i selskaber inden for samme koncern.
Spekulationsforbud fremgår af selskabslovenes bestemmelser, der nok kan ses som et tidligt forsøg på at forbyde, hvad man i dag kalder insiderhandel. Overtrædelse af spekulationsforbuddet er behæftet med straf i henhold til aktieselskabslovens § 161 og an partsselskabslovens § 80.
Det er muligt at tegne ansvarsforsikring for det arbejde, der udføres af bestyrelses medlemmer, og tendensen må nok i dag – i modsætning til tidligere – siges at gå mod, at det bliver mere og mere sædvanligt at tegne sådanne ansvarsforsikringer. Det skal bemærkes, at det stadig er relativt dyrt at tegne sådanne forsikringer, og det skal også særligt fremhæves, at man som bestyrelsesmedlem ikke skal tro, at en sådan forsikring er en sovepude.
Ansvaret er stadig det samme. Det anbefales at studere dækningsområderne i en eventuel police. Hvis forsikringsbestemmelserne undtager grov uagtsomhed, er policen af begrænset værdi.